Hos Holbergskolen har vi særligt fokus på vores yngste elever, hvor undervisningen bygger på deres egne erfaringer. Vi skaber et trygt og udviklende læringsmiljø, der styrker deres evne til at lære og indgå i fællesskabet – så de bliver godt rustet til resten af skoleforløbet.
Undervisningen foregår primært i klassens eget lokale i blok A og G, hvor størstedelen af dagen tilbringes.
Hver klasse har en tilknyttet klasselærer, som løbende har kontakt med både eleven og forældrene. Derudover har alle elever en mentor, som har til opgave at sikre en god relation til både barn og forældre. Mentoren arbejder for at fremme elevens trivsel og faglige udvikling og deltager i relevante møder, når det er nødvendigt.
